Forsikring

kennel kalmayer

Stueopdræt af Bichon Havanais


Forsikringer


Det er lovpligtigt at få sin hund ansvarsforsikret - det er derfor en af de vigtigste ting at sørge for, når I anskaffer dig en lille ny hvalp.


Hundeansvarsforsikringen dækker de skader, som hunden forvolder på/hos andre. Forsikringen dækker dog ikke skader, som hunden forvolder på ejeren eller ejerens ting.


Vær som ejer yderligere opmærksom på, at ansvarsforsikringen ikke dækker skader på/hos den person, der passer hunden for ejeren.


Hvis I deltager i træning og andre aktiviteter med din hund, er der nogle forsikringsselskaber, som kræver, at I har en udvidet hundeansvarsforsikring - kontakt dit forsikringsselskab og hør, hvad de har af bestemmelser.


Det kan desuden være en god ide også at tegne en sundhedsforsikring på din hund. Hvis jeres hund kommer til skade eller bliver syg og må til dyrlægen, erstatter denne forsikring jeres udgifter for undersøgelse, behandling eller operation. Selvrisiko kan variere alt efter, hvad der vælges at betale i forsikring. Visse forsikringsselskaber har en karenstid, som betyder, at forsikringen ikke dækker sygdomme, der opstår de første x dage(karenstid) efter forsikringen er trådt i kraft.


Jeg vil anbefale, at I tager stilling til om forsikringen skal dække udtrækning/operaton af evt. tilbageholdte mælketænder og Patella Luxation(løse knæskaller). Min erfaring er, at små hunderacer har udbredt behov for udtrækning/operation af tilbagholdte mælketænder.